Vores skole

På Holbergskolen møder dit barn engagerede voksne, der både vil fællesskabet og den enkelte. 
Vi lægger vægt på høj faglighed, men også på, at skoledagen er fyldt med glæde, nysgerrighed og fællesskaber.

 

 

 

 

Holbergskolens grundværdi er et stærkt fællesskab. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de bliver mødt med respekt, anerkendelse og nærvær. Hos os hænger skole, fritid og hjem tæt sammen, så børnene oplever sammenhæng i deres liv. 

  • Faglighed og nysgerrighed: Vi udfordrer børnene, så de kan blive så dygtige som muligt.

  • Trivsel og omsorg: Vi skaber en tryg hverdag, hvor børnene bliver set og værdsat.

  • Fællesskab og traditioner: Vi dyrker sammenhold og oplevelser, der giver minder for livet.

  • Ansvar og livsduelighed: Vi lærer børnene at tage ansvar for sig selv, hinanden og verden.

Disse værdier lever i skolens hverdag – i undervisningen, i frikvarteret, i samarbejdet med jer som forældre – og gør Holbergskolen til et sted, hvor dit barn kan vokse både fagligt, socialt og personligt.

 

På Holbergskolen arbejder alle voksne med en mentaliserende tilgang til både børn og forældre. Mentalisering kan beskrives som at forstå misforståelser. Når man mentaliserer, har man sind på sinde; både ens eget sind og andres sind. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd.

Mentalisering handler altså om at opfatte og forstå sin egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande.

Det handler grundlæggende om:

  • At have sind på sinde
  • At se sig selv udefra og den anden indefra
  • At have fokus på mentale tilstande hos sig selv og andre
  • At forstå misforståelser
  • At se bag om adfærd

 

Skolen ligger midt i Dianalund og rummer både lyse klasselokaler, gode faglokaler og grønne udearealer, hvor leg, udeskole og bevægelse er en naturlig del af hverdagen. Vi gør meget for, at rammerne indbyder til tryghed, læring og fællesskab. 

Vores bygning G og F har netop været igennem en svanemærket totalrenovering, og har nu opdateret klasse- og fælleslokaler, som sætter rammerne for et sundt og udviklende læringsmiljø for vores elever på alle klassetrin. 

 

Ringetiderne er:

08.10 - 08.55 - 1. lektion
08.55 - 09.40 - 2. lektion
09.40 - 10.00: 10-pause
10.00 - 10.45 - 3. lektion
10.45 - 11.30 - 4. lektion
11.30 - 11.45 - Spisepause
11.45 - 12.15 - 12-pause
12.15 - 13.00 - 5. lektion
13.00 - 13.45 - 6. lektion
13.45 - 14.30 - 7. lektion (kun for elever i udskolingen)