Vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd. Derfor har vi som skole nogle grundlæggende værdier og praksisser for elevens udvikling og trivsel.
-
Respekt og anerkendelse:
Hvert barn mødes med ægte interesse for, hvem det er, og hvad det kan og ønsker. -
Inklusion og fællesskab:
Vi ser forskellighed som en styrke, arbejder mod eksklusion og sikrer, at alle elever føler sig trygge. -
Medinddragelse og elevstemme:
Elever bliver aktivt inddraget i valg af aktiviteter, evaluering, klasseregler og trivselssamtaler.
De får mulighed for at tage ejerskab og del i beslutninger, som vedrører deres skoleliv. -
Forebyggelse og handleplaner:
Vi arbejder proaktivt med trivsel og forebyggelse af konflikter og mistrivsel.
Ved behov laver vi individuelle støtteplaner i dialog med elev og forældre.
Skolebestyrelsens visioner er:
-
Vi er fagligt kompetente, omsorgsfulde og nærværende voksne
-
Vi fokuserer på børnenes kompetencer og potentialer
-
Vi har en anerkendende tilgang i mødet med det enkelte barn og dets forældre
-
Vi sikrer en høj faglighed i et kreativt og innovativt udviklingsmiljø
-
Vi sikrer inklusion af børn med særlige behov - såvel sårbare som særligt ressourcestærke børn.
Vi trækker på forskellige værktøjer og materialer til at styrke sociale færdigheder og klassefællesskaber:
Ressourcelandskabet
Pædagogiske pejlemærker
Sorø Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 0-29 år
Hvert år foretager vi desuden en trivselsundersøgelse, hvor Holbergskolen har ligget i toppen de sidste 3 år i Sorø Kommune.
